# Hvordan man bruger et RSS-feed
Hvad er et RSS-feed?
RSS-feeds bringer automatisk opdateringer fra dine favorithjemmesider, direkte til din computer. Man kan overvåge blogs, webcomics, nyheder og meget, meget mere – og få opdateringerne direkte til ens computer, i samme øjeblik hjemmesiden bliver opdateret. Mulighederne for brug af feeds mange, og udbuddene er endnu flere. I de tidlige dage for feeds stod der som regel “RSS” tydeligt på linket, men efterhånden er disse ved at blive erstattet af det letgenkendelige, pæne orange logo der også pryder denne sides top.
Hvordan bruger man RSS-feeds?
Klikker man på et RSS-feed, vil man som regel få en hel skærm fuld af ulæseligt kodesprog. Det kan man naturligvis ikke bruge til noget; et RSS-feed kræver derimod at man benytter en feed-reader. Nogle internetbrowsere har allerede disse indbygget fra start, hvilket dog kan være både en fordel og en ulempe. Uanset ens valg af reader, er proceduren stort set den samme:
A) Klik på RSS-feedet (igen, den pæne orange knap) i din internetbrowser.
B) Kopier adressen (URL’en) fra adressebaren i toppen af siden
C) Indsæt adressen i din reader og accepter (tryk OK)
D) Læn dig tilbage og nyd opdateringerne strømme ind!

Hvordan får man så sådan en nymodens “RSS-Reader”?
Der mange forskellige readere at vælge imellem, og har man aldrig været på makedet før, kan det virke uoverskueligt at finde en til ens behov. Der er (meget) groft sagt to løsninger:
Onlineløsningen:
(Den vi anbefaler)
Vi anbefaler: Bruger man i forvejen Googleprodukter som Gmail, iGoogle eller Picasa, kan man med fordel benytte Google Reader (eller Google Læser, som den jo så mundret hedder på dansk) til at holde styr på ens feeds – den er simpel og let at benytte, og interfacet kan indstilles til stort set alle sprog (deriblandt dansk, naturligvis). Brugervejledninger og meget mere kan findes på hjemmesiden.
Til den skarpe læser: Hvis man IKKE bruger nogen Googleprodukter, ja, så er det nok ved at være på tide at man kommer i gang, for det er fremtiden. At oprette sig er simpelt og hurtigt, og kan gøres (bland andet) på Google Readers egen hjemmeside.
Downloadløsningen:
(den lidt mere tekniske)
De selvstændige programmer (standalone applications) er ganske simpelt programmer man installerer, og derefter har adgang til fra sit skrivebord. Fordelen ved et selvstændigt program er, at det er designet netop til det formål, og derfor (oftest) er langt mere overskueligt end et plug-in er. Desuden vil der i de fleste tilfælde være flere indstillinger, således at man får en perfekt skræddersyet løsning til ens behov; min personlige favorit er FeedReader, men mange flere kan findes ved en hurtig internetsøgning.

Plug-ins er betegnelsen for de små tilføjelser, man kan downloade til sin internetbrowser (Firefox, Internet Explorer, Safari - og så videre), sit mailprogram (Thunderbird, Outlook) eller lignende. Fordelene ved et plug-in er naturligvis at man slipper for endnu et program på computeren, og desuden har man sine feeds ved hånden hele tiden. Ulemperne er at ens skærm hurtigt bliver fyldt med informationer, og overskueligheden er ikke altid i top. Oftest kan plug-ins findes på produkternes egne hjemmeside; Firefox er specielt berømt netop for sine muligheder med Plug-ins, og er ummidelbart den mest anbefalelige browser til RSS-feeds.


Link to this page
